Den sønderjyske IoT-virksomhed Wygwam omstrukturerer sin forretning, og det har fået konsekvens for site manager Morten Elkjær Christensen.
Han er blevet opsagt, fordi hans stilling er blevet nedlagt som følge af omstruktureringen. Det skriver han på LinkedIn og bekræfter over for Electronic Supply.
AnnonceHan må dog ikke udtale sig nærmere om baggrunden og henviser derfor til selskabet bag Wygwam, Niko, som holder til Belgien.
Fra Niko-hovedkontoret i Sint-Niklaas lyder det dog, at virksomheden ikke ønsker at snakke med journalister.
AnnonceMorten Elkjær Christensen har været en del af Wygwam, der leverer sensorer og udstyr til bygningsautomation, siden 2023. Siden 2024 har han haft titel af site manager, altså daglig leder for den danske afdeling. I den rolle var han med til at effektuere, at selskabet fra Sønderborg for godt et år siden måtte lukke sin produktion i Sønderborg.
AnnonceSiden har Wygwam, der tidligere hed Niko-Servodan, beskæftiget godt 60 ansatte inden for især udvikling og supply chain.
I seneste offentlige regnskab havde Wygwam en bruttofortjeneste på 69 millioner kroner med knap 5 millioner kroner på bundlinjen.
Annonce Annonce