Batteriproducenten Automotive Cells Company (ACC), hvis største investor er bilproducenten Stellantis, har droppet planerne om at opføre to nye gigafabrikker i Italien og Tyskland.
Virksomheden havde oprindeligt planer om at bygge tre gigafabrikker i EU, som skulle være placeret i henholdsvis Frankrig, Tyskland og Italien.
AnnonceMen nu oplyser den italienske fagforening UILM, at ACC har informeret fagforeningen om, at projekterne i de to sidstnævnte lande er blevet skrinlagt.
Det skriver Automotive News med henvisning til Reuters.
Ifølge mediet uddyber ACC i en udtalelse, at projekterne i Tyskland og Italien har været på standby siden maj 2024, og at man formentlig ikke vil kunne leve op til de forudsætninger, der kræves for at opføre fabrikkerne. Derfor overvejer ACC nu andre alternativer.
AnnonceBatteriproducenten, der er ejet af Stellantis, Mercedes-Benz og TotalEnergies, har sat gang i produktionen på sit fabriksanlæg i Frankrig, men satte de øvrige fabriksprojekter på pause efter en sløv efterspørgsel på elbiler.
AnnonceTorsdag skrev Bloomberg, at der var opstået udfordringer hos ACC, som vil resultere i, at visse elbilmodeller fra Peugeot bliver ramt af månedlange forsinkelser i produktionen.
Selskabet formår heller ikke at leve op til sit produktionsmål for batterier, da ACC i øjeblikket kun er i stand til at levere batterier til 1.000 biler om måneden.
Annonce Annonce