Nilfisk har fået en påtale fra Finanstilsynet i forbindelse med meddelelsen om et købstilbud tilbage i december 2025, hvor Nilfisk ikke klart har angivet, at oplysningerne udgjorde intern viden.
Det skriver Finanstilsynet i en pressemeddelelse mandag.
AnnoncePåtalen omhandler meddelelsen den 11. december, hvor det fremgik, at Nilfisk havde indgået en aftale med Freudenberg Home og Cleaning Solutions GmbH om et kommende, anbefalet overtagelsestilbud på alle udestående aktier.
Tilbuddet var desuden på en "betydelig præmie i forhold til aktiens lukkekurs dagen før", skriver Finanstilsynet, og tilføjer, at meddelelsen var kategoriseret som "købstilbud", og ikke, at oplysningerne udgjorde intern viden.
Annonce- Finanstilsynet bemærker, at oplysningen om et kommende overtagelsestilbud var af væsentlig betydning for investorerne og havde en markant kursfølsomhed. Nilfisk-aktien steg med 34,4 pct. fra lukkekursen den 10. december 2025 til lukkekursen den 11. december 2025, hvorimellem selskabsmeddelelse nr. 16/2025 blev offentliggjort, skriver Finanstilsynet i meddelelsen.
- Ved ikke klart at angive, at oplysningerne udgjorde intern viden, har selskabet undladt at give markedet og investorerne det fornødne grundlag for at vurdere væsentligheden af den pågældende selskabsmeddelelse og handle på et oplyst grundlag, hvilket er i strid med hensynet til markedsgennemsigtighed og investorbeskyttelse i markedsmisbrugsforordningen, fremgår det yderligere.
AnnonceAsetek får også påtale
Ligeledes har også Asetek fået en påtale for ikke at have angivet, at oplysninger udgjorde intern viden.
Det drejer sig om en selskabsmeddelelse fra november 2025, hvor Asetek nedjusterede sine finansielle mål for 2025.
- Finanstilsynet vurderer, at selskabet ikke klart har kommunikeret til markedet, at der var tale om intern viden. Oplysningerne om en nedjustering af de finansielle mål for 2025 var væsentlige for investorerne og havde en markant kursfølsomhed. Det blev bekræftet ved, at aktiekursen faldt med 18,26 pct. fra lukkekursen den 3. november 2025 til lukkekursen den 4. november 2025, hvorimellem Asetek offentliggjorde nedjusteringen af sine finansielle mål for 2025, skriver Finanstilsynet.
Annonce.\\˙ MarketWire
Annonce