Det skriver Ingeniøren.
Procom har således udviklet udstyret til tovejskommunikation på 140 kanaler mellem officials, redningsfolk, dommere og security under legene.
Båndbredden ved vinter-OL er ret smal, og det har været en udfordring for den danske virksomhed, fordi det gør det sværere at isolere frekvenserne, så flere kanaler kan være i luften samtidig. Men ved at sætte komponenterne sammen, så der er tilstrækkelig dæmpning mellem kanalerne på de frekvenser, der er blevet tildelt, har Procom løst opgaven.
Det er ikke første gang, Procom har leveret vigtig teknologi ved Olympiske Lege. Under OL i London leverede virksomheden et lignende udstyr også med Riedel som kunde. Og Riedel har kunnet genbruge en del af dette udstyr ved vinter-OL i Rusland. Det har betydet, at Procom i denne omgang kun skulle levere udstyr til 62 af 140 kanaler.