Den sjællandske radarvirksomhed Weibel Scientific er kommet i modvind i lokalområdet, hvor naboer i Fredensborg er utilfredse med udsigten til etableringen af et nyt testcenter.
Radarproducenten ønsker at opføre et testområde til kalibrering af virksomheden doppler-radar-systemer, men i den offentlige høring er både naboer og Danmarks Naturfredningsforening utilfredse med både udsigten til støjgener, lysforurening og påvirkningen af dyrelivet i området.
AnnonceOverfor avisen affejer Weibel dog selv bekymringen. Her lyder det, at der blot i fem procent af testtiden vil være tale om målinger af flyvende objekter, f.eks. droner. Desuden lægger virksomheden vægt på, at der er tale om væsentligt mindre droner - op til cirka 14 kg. - end indsigelserne har givet udtryk for.
AnnonceDet - kombineret med eventuel støj fra transport - vil ikke overstige lydniveauet fra en varmepumpe og vil kun foregå i almindelig arbejdstid. Virksomheden modsiger desuden også indvendingerne omkring sundhedsrisici forbundet med stråling ved anlægget.
AnnonceNu ligger bolden hos Fredensborg Kommune, der skal tage stilling til sagen.
Weibel har generelt været i vælten den seneste tid, blandt andet fordi det har vist sig, at flere af de tilbygninger, som virksomheden har bygget gennem en lang årrække muligvis ikke har været tilladte.
AnnonceWeibel Scientific omsatte i seneste regnskabsår for over 800 millioner kroner og havde i samme periode et overskud efter skat på 54 millioner kroner.
Annonce
