Danish Aerospace Company har gennemført en fortegningsemission med et samlet bruttoprovenu på 24,7 mio. kr. Det oplyser selskabet i en fondsbørsmeddelelse.
Emissionen omfattede 8.237.154 nye aktier til en kurs på 3,00 kr. pr. aktie, og hele udbuddet blev fuldtegnet, dels via eksisterende aktionærers udnyttelse af tegningsretter og dels gennem garantitilsagn. 81,99 procent blev tegnet af aktionærer, mens de resterende 18,01 procent blev dækket af garantier.
Annonce- Vi er meget glade for at have rejst et bruttoprovenu på 24,7 mio. kr. Vi ser frem til at anvende provenuet til at fremskynde vores produktudvikling og vækst inden for rumfart og forsvar, udtaler Thomas A. E. Andersen, CEO i Danish Aerospace Company.
AnnonceKapitalforhøjelsen forventes registreret den 17. april 2026, hvorefter de nye aktier optages til handel på Nasdaq First North Growth Market Denmark omkring den 20. april.
Annonce
