Shape Robotics er sendt til tvangsopløsning.
Det skriver Børsen, ligesom det også fremgår af CVR.
Ifølge Brøsen sker tvangsopløsningen hed henvisning til selskabslovens §225, der giver mulighed for at tvangsopløse selskaber, der ikke lever op til lovpligtige krav. I dette tilfælde omhandler det, at Shape Robotics ikke har en revisor, efter denne trak sig i december.
AnnonceDer blev ej heller valgt en ny på den ekstraordinære generalforsamling tidligere på ugen.
I en meddelelse til Fondsbørsen - hvor handlen med Shape Robotics-aktien i øvrigt fortsat er suspenderet - lyder det, at Shape Robotics ikke var i stand til at vælge ny revisor på den ekstraordinære generalforsamling, fordi virksomheden ikke har adgang til sine regnskabsdokumenter.
AnnonceDisse er kurator Teis Gullitz-Wormslev ifølge virksomheden i besiddelse af. Han blev i januar udpeget som kurator i konkursboet. Den konkurs blev annulleret i marts.
Virksomheden efterspørger derfor, at Erhvervsstyrelsen vil udpege en midlertidig statsautoriseret revisor, indtil der kan vælges en ny på en generalforsamling.
AnnonceI forbindelse med den ekstraordinære generalforsamling blev det også vedtaget, at Shape Robotics - som tidligere annonceret - skifter navn til Phase Education. Den oplysning er dog tilsyneladende ikke landet hos Erhvervsstyrelsen endnu.
Annonce Annonce