23948sdkhjf
Log ind eller opret et abonnement for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Electronic Supply
Annonce
Annonce

Norsk EMS'er bygger ny kæmpefabrik

Kitron har om under to år 7.300 splinternye kvadratmeter til EMS-produktion i Sverige
Annonce

Den norske EMS-virksomhed Kitron vil udvide sin tilstedeværelse i nabolandet, hvor man nu udvider sin svenske fabrik i Örnsköldsvik.

Fabrikken har været en del af Kitron, siden efterårets opkøb af svenske DeltaNordic. Datterselskabet hedder i dag Kitron Eltech og leverer især til forsvarsbranchen.

Annonce

Med den forestående udvidelse, der påbegyndes næste år, vil fabrikken i Örnsköldsvik havde 7.300 kvadratmeter til produktion, og dertil kommer kontorfaciliteter. I alt vil fabrikken være cirka dobbelt størrelse af den nuværende.

Annonce

– At investere i en ny og forbedret fabrik sender et klart signal til lokalmiljøet og til vores kunder, især BAE Systems Hägglunds (leverandør af køretøjer til forsvarsindustrien, red.). Planerne vil også medføre markant medarbejdervækst. Vi forventer at gå fra 120 til omkring 300 ansatte, når produktionen er i fuld drift, for at håndtere ordrebogen de kommende år, udtaler Rickard Vahlberg, der er managing director for Kitron Eltech.

Annonce

Fabrikken forventes at stå færdig i begyndelsen af 2028.

Kitron er en af nordens største EMS-virksomheder med en omsætning på over 5 milliarder kroner. Virksomheden er også til stede i Danmark med en fabrik i Horsens.

Derudover har Kitron produktion i Kina, Malaysia, Tjekkiet, Polen, Litauen, Sverige, Norge og USA.

Annonce

Foruden forsvarsområdet leverer Kitron EMS-løsninger til industri, elektrificering, netværk og medico.

Annonce
Annonce Annonce
BREAKING
{{ article.headline }}
0.032|