23948sdkhjf
Log ind eller opret et abonnement for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Electronic Supply
Annonce
Annonce

Fremadstormende automationskoncern i nyt opkøb

Annonce

Init, der leverer industrielle IT- og automationsløsninger, har været på opkøb igen – det 17. af slagsen siden 2021.

Denne gang er det norske Necto AS, der bliver en del af den danske koncern. Det oplyser Init i en pressemeddelelse.

Ny teknologi drives og udvikles af mennesker

Annonce

At Necto nu vælger at blive en del af Init er et strategisk skridt, der også sikrer en udvidelse af det faglige netværk i gruppen. Den norske virksomhed kommer med kompetencer inden for IT-, kontrol- og styresystemer.

Gennem de seneste år har Init opbygget en struktur og procedurer, der gør det muligt at integrere nye virksomheder og deres kompetencer i den samlede organisation hurtigt og effektivt. Men samtidig lægger Init også vægt på, at gruppens nye forretningsenhed bevarer dens selvstændighed og særpræg og fortsætter med at gøre det, der lægger til grund for virksomhedens succes.

Annonce

Necto vil derfor fortsat blive drevet fra samme adresse, med den samme ledelse og medarbejderstab. Den største forskel bliver, at virksomheden nu får adgang til den samlede erfaring, viden og ekspertise i hele Init-gruppen og dermed kan løse endnu større og mere komplekse opgaver.

- Ny teknologi drives og udvikles af mennesker. Derfor er det afgørende for os at samle nogle af branchens dygtigste specialister i et fællesskab, hvor vi deler viden og udvikler løsninger sammen. Det glæder os derfor meget, at Necto nu bliver en del af samarbejdet, siger Alexander Risøy, administrerende direktør i Init Norway.

Annonce

- For os handler det ikke kun om at blive en del af en større organisation. Det handler også om at blive en del af et team, hvor der er fokus på både faglighed, samarbejde og trivsel. Det tror vi på, at vi har fundet i Init, siger Trond Kiledal, som er daglig leder i Necto.

Necto ligger i Kristiansand i Norge og beskæftiger 11 medarbejdere.

Annonce
Annonce
Se nøgletal for: {{ company.name }}
Annonce Annonce
BREAKING
{{ article.headline }}
0.031|