23948sdkhjf
Log ind eller opret et abonnement for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Electronic Supply
Annonce
Annonce

Robotfirmaer vokser igen efter fyringer

Universal Robots og MIR har øget omsætningen i første kvartal. Samtidig fortæller regnskabet, at der er afskediget omkring 350 medarbejdere
Annonce

Opdateret med kommentar fra Teradyne Robotics 1. maj 2026

Efter et temmelig sløjt 2025 er der igen vækst hos Universal Robots og MIR. De to fynske robotvirksomheder er ejet af amerikanske Teradyne.

Det fremgår af Teradynes regnskab for første kvartal, som netop er udgivet. 

Annonce

Omsætningen i robotdivisionen er steget til 91 mio. dollars, hvilket svarer til 580 mio. kr. Det er væsentligt bedre end første kvartal 2025, som bød på en omsætning på 69 mio. dollars (440 mio. kr.).

Dermed når robotvirksomhederne omtrent samme niveau som i 2024.

- Vi er naturligvis tilfredse med resultatet i første kvartal, hvor vi sammenlignet med første kvartal sidste år har set en vækst i omsætningen på 32 procent, siger Henrik Schaar, økonomidirektør i Teradyne Robotics.

Annonce

- Vi bygger med andre ord videre på det momentum, vi begyndte at se i den sidste del af 2025. Vi tror på, at de tilpasninger og investeringer, vi har foretaget det seneste år, vil give os et solidt fundament for fremtidig vækst, siger han.

350 afskedigede

Universal Robots og MIR havde god salgsvækst frem til omkring 2022, men derefter er salget stagneret eller ligefrem faldet.

Annonce

Derfor gennemførte virksomhederne to større fyringsrunder i januar 2025 og i november 2025, som vi tidligere har beskrevet.

Nu fremgår det af kvartalsregnskabet, at Teradyne har udgifter til aftrædelsesordninger til 350 medarbejdere, som "primært relaterer sig til restrukturering af robotdivisionen." Der har altså været tale om meget omfattende fyringsrunder.

Universal Robots nåede i 2022 op på 1000 medarbejdere, men medarbejdertallet er formentlig lavere i dag.

Annonce

Det er i øvrigt sparsomt med oplysninger i kvartalsregnskabet om de to danske robotvirksomheder.

Universal Robots udvikler og producerer robotarme, mens MIR udvikler og producerer mobile robotter til transport internt i virksomheder.

Robotdivisionen udgør en mindre del af Teradyne, hvis hovedprodukt er maskiner til halvledertests. Teradyne havde i kvartalet en samlet omsætning på 1.282 mio. dollars (8,2 mia. kr.), mens robotdivisionen som nævnt omsatt for 91 mio. dollars (580 mio. kr.).

Annonce
Annonce Annonce
BREAKING
{{ article.headline }}
0.126|