Derfor har Rohde & Schwarz ansat fem nye medarbejdere i løbet af efteråret, og dermed er der tale om en betragtelig udvidelse af den eksisterende medarbejderstab på godt 40. Det skriver Nordjyske Stiftstidende.
- Vi er så heldige at være del af en branche, hvor det går fremad, og hvor der bestandigt er behov for udvikling, nemlig inden for telekommunikation, siger administrerende direktør Ole Larsen til avisen.
Efter den kraftige oprustning i efteråret forventer Ole Larsen kun at ansætte en enkelt medarbejder mere i løbet af de kommende måneder.