23948sdkhjf

Siemens skal i retten igen

Sagen hvor vindmølleproducenten er blevet anklaget for industrispionage er nu blevet anket til Landsretten.
Byretten i Århus frikendte ellers Siemens i sagen, hvor en nu tidligere medarbejder havde hacket sig ind hos samarbejdspartneren Hendricks Industries og hentet følsomme oplysninger om virksomheden.

Medarbejderen blev idømt seks måneders fængsel, hvoraf de fem blev gjort betinget. Statsadvokaten i Viborg er dog ikke tilfreds med hverken straffen til medarbejdere eller frifindelsen af Siemens og har derfor valgt at anke afgørelsen til Landsretten. Det skriver Energiwatch ifølge Herning Folkeblad.

- Vi har anket, fordi vi er uenige i resultatet fra Byretten, og fordi vi mener, at sagen er principiel. Desuden har sagen betydelig samfundsmæssig interesse, og endelig vil en bøde være af en betragtelig størrelse, siger statsadvokat Jan Reckendorff til EnergiWatch.

Byretten hæftede sig blandt andet ved, at anklageren ikke kunne bevise, at Siemens var vidende om medarbejderens aktiviteter, men det er ikke nok til at frikende dem, mener Jan Beckendorff.

Han henviser til straffelovens paragraf 27 og 306, der fastslår, at det afgørende er, om handlingen er blevet begået i forbindelse med den ansattes arbejde.
Kommenter artiklen
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125