Analyse: Den nye regering skal tage loddekolben i den anden hånd

Den nye firkløver-regering ser indtil nu ikke ud til at bringe lykke for elektronikindustrien.

Tværtimod virker ingen til at have gjort sig nogle tanker om der, hvor branchen vil kunne nyde godt af politisk prioritering.

I regeringsgrundlaget fylder de brede erhvervspolitiske ambitioner som mindre bureaukrati og bedre rammevilkår, mens industrien og elektronikbranchen ikke får megen opmærksomhed.

Men skal man pege på den minister, der potentielt kan få størst betydning for danske elektronikvirksomheder, er det ikke erhvervsministeren.

I virkeligheden er det den nye undervisningsminister, Magnus Heunicke (S), der af alle ministre i den nye regering kan gøre noget for de danske elektronikvirksomheder.

Kræver bredt fagligt fundament

Elektronikindustriens essens er stadig operatører og andre ansatte i produktionen. Kan branchen ikke tiltrække mennesker til at varetage den daglige håndtering af linjer, maskiner og montage, vil dansk elektronikproduktion ikke kunne opretholdes.

Skal elektronikbranchen kunne udvikle sig og fastholde produktionen, er det nødvendigt, at der bliver gjort op med "fætter-kusine-festen", som jeg har hørt flere omtale branchen som. Det er selvfølgelig ikke fordi, der er manglende vilje til at få nye folk ind - tværtimod.

Der kommer bare ikke tilstrækkeligt med nye folk ind i branchen, og derfor ligger der også en opgave hos den kommende undervisningsminister, Magnus Heunicke (S), i at vise vejen for erhvervsuddannelser, selvfølgelig især med et fokus på uddannelser som elektronikoperatør eller elektronikfagtekniker.

I det lys virker det ikke ligefrem opmuntrende, at ordet "erhvervsuddannelse" er nævnt lige præcis nul gange i regeringens 77 sider lange politiske grundlag, mens "faglærte" er nævnt hele to gange.

Det er ikke godt nok.

Nødvendigt i nuværende materialesituation

Men det er ikke kun "på gulvet", at elektronikproducenterne har brug for, at regeringen beviser sit værd.

Der findes i skrivende stund ikke konkrete tal på, om de danske elektronikvirksomheder skriger på arbejdskraft, men det virker ikke usandsynligt, at højtuddannet arbejdskraft de kommende år kan blive en mangelvare for en branche, der her til lands lever af netop sine højtspecialiserede egenskaber.

Så selvom erhvervsuddannelser glimrer ved deres fravær i regeringsgrundlaget, er det positivt, at regeringen ønsker at oprette 2000 ekstra pladser på STEM-uddannelser, altså videregående uddannelser inden for eksempelvis ingeniørvidenskab og teknologi.

Ad flere omgange har vi her på mediet beskrevet, at der begynder at indfinde sig vanskeligheder på komponentmarkedet. Det når sandsynligvis ikke samme højder som den store komponentkrise, der medførte store vanskeligheder i årene efter corona-pandemien.

Hos Tronex - eksempelvis - lyder det, at man er nødt til at tage ekstra drøftelser, når man udvikler på produkterne sammen med kunderne, fordi det ikke altid kan lade sig gøre at skaffe de rette komponenter.

Og for at danske elektronikproducenter skal kunne udvikle nye produkter eller bearbejde eksisterende produkter med de tilgængelige komponenter sammen med kunderne, kræver det folk med kompetencer inden for udvikling af elektronikløsninger.

Blandt andet har GPV's CEO Bo Lybæk forklaret, at man løser udfordringerne ved at være i dialog med kunderne om, hvordan produkterne kan udformes på alternativ vis.

Men i modsætning til GPV har de fleste andre danske elektronikproducenter langt størstedelen af sine ansatte i Danmark.

Derfor skal den nye regering tage loddekolben i den anden hånd og give elektronikvirksomhederne en større gruppe af kvalificerede hænder og hoveder at rekruttere fra.

Stadig ubalance

Men ét er at øge antallet af pladser - både på den ene eller anden type af uddannelse - noget andet er at øge det faktiske optag.

For det kræver af gode grunde, at unge mennesker ønsker at søge ind på de uddannelser, såfremt man lykkes med at øge antallet af tilgængelige pladser.

En markant faktor her er den kønsubalance, der fortsat er at finde. Gennem mange år har der været langt færre kvindelige ansøgere på STEM-uddannelserne, og udviklingen har stået i stampe de seneste år, har Dansk Industri fremhævet.

Hvordan den udvikling skal vendes, kan jeg ikke svare på, men der er ingen tvivl om, at de tekniske uddannelser skal gøres attraktive for en større del af den uddannelsesparate del af befolkningen – ellers vil de 2000 nye STEM-pladser på universiteterne hverken gøre fra eller til.

Dermed er det regeringens opgave ikke kun at skabe flere pladser, men allermest at få flere uddannet til at varetage de jobs, der er vigtige for branchen.

Den plan skal føres ud i livet af Christina Egelund (M), der fortsætter som uddannelses- og forskningsminister og desuden får titlen som digitaliseringsminister oveni hatten.

Ellers nytter det ikke noget

I det store billede er det næppe svært at være uenig i den nye regerings ønske om at øge optaget på STEM-uddannelserne i industri- og elektronik-øjemed, men det springende punkt vil selvsagt være, om det i praksis vil ændre noget.

Det er klart, at frugterne først vil kunne høstes om en årrække. Og spørgsmålet er, hvorvidt det overhovedet bliver tilfældet, hvis ikke der bliver sået de rette frø, der skal få interessen for branchen til at spire.

Og så er det nok engang vigtigt at understrege, at der kan uddannes nok så mange ingeniører og folk ved skriveborde, men at det ikke batter, før der også er mennesker til at varetage de vigtige dagligdagsfunktioner i produktionen hos elektronikvirksomhederne.

Ellers nytter det ikke noget.