EU investerer knap 24 millioner euro - cirka 180 millioner kroner - et stort chipforskningsprojekt, og det kommer Aarhus Universitet til gode.
Forskningsprojektet hedder Spin-Chip og skal udvikle nye hardwareteknologier, der kan gøre fremtidens AI mere energieffektiv.
AnnonceHer skal Aarhus Universitet arbejde med at udvikle nye beregningsmetoder og sikkerhedsløsninger baseret på spintronik, som er en teknologi, der udnytter elektroners magnetiske egenskaber til at behandle information.
Det oplyser AU i en pressemeddelelse.
– Kunstig intelligens kommer til at spille en central rolle i fremtidens samfund, men det kræver nye gennembrud inden for den hardware, der driver udviklingen. Derfor er Spin-Chip en strategisk vigtig bevilling, som giver vores forskere mulighed for at bidrage til nogle af de teknologier, der kan forme næste generation af digitale løsninger, udtaler Mikael Bergholz Knudsen, institutleder ved Institut for Elektro- og Computerteknologi.
AnnonceHurtigere og mere energieffektiv
Bag teknologien står såkaldte magnetiske tunnelkontakter (Magnetic Tunnel Junctions, MTJ'er), som udnytter elektroners magnetiske egenskaber til at lagre og behandle information.
Forskerne forventer, at teknologien gør det muligt at udvikle chips og mikroelektronik, der både er hurtigere, mere energieffektive og mere robuste end mange af de løsninger, der dominerer markedet i dag.
I Spin-Chip skal forskerne demonstrere teknologiens potentiale inden for blandt andet kunstig intelligens, rumfart, medicinsk diagnostik og sikker kommunikation.
AnnonceMålet er at dokumentere, hvordan spintronik kan bidrage til at løse nogle af de største udfordringer inden for europæisk mikroelektronik og samtidig skabe grundlaget for nye industrielle løsninger.
Forskerne arbejder blandt andet med tilfældighedsgeneratorer og hardwarebaserede sikkerhedsteknologier, som kan gøre fremtidens AI-systemer både mere effektive og bedre beskyttet mod cyberangreb.
– Når vi udvikler nye AI-systemer, er det ikke længere nok at fokusere på ydeevne alene. Energieffektivitet og sikkerhed skal tænkes ind fra begyndelsen, og det er netop det, vi arbejder med i Spin-Chip, udtaler Sonal Shreya, der er projektleder på Aarhus Universitet.
AnnonceArbejdet sker i tæt samarbejde med førende europæiske forskningsmiljøer, herunder Syddansk Universitet, CEA Spintec i Frankrig, University of Messina i Italien, imec i Belgien, Fraunhofer IPMS i Tyskland samt flere industrielle partnere.
Projektet løber over 42 måneder.
Annonce