Det kniber fortsat for det danske designklenodie Bang & Olufsen at få overskud på bundlinjen.
Selskabet har torsdag offentliggjort sit seneste årsregnskab, og det viser et underskud efter skat på 107 millioner kroner.
Minusset er 78 millioner kroner større end i forrige regnskabsår, og en af årsagerne til det er, at omsætningen er faldet.
AnnonceOmsætningen lød på 2,468 milliarder kroner, hvilket svarer til et fald på 85 millioner kroner eller 3,3 procent.
Det er fjerde år i træk, at omsætningen falder for Struer-virksomheden, som i det forgangne år kunne fejre sit 100-årsjubilæum.
AnnonceSelskabets ledelse forventer imidlertid at vende udviklingen i det igangværende regnskabsår.
I regnskabsmeddelelsen hedder det, at man forventer en omsætningsfremgang på mellem 1 og 5 procent målt i lokale valutaer.
- Vi har styrket vores markedsindsats, øget vores fokus på musik gennem kulturelle partnerskaber og omlagt vores produktudviklingsmodel til i højere grad at benytte eksterne leverandører.
Annonce- Samtidig har vi forenklet organisationen og gennemført effektiviseringstiltag, som har reduceret vores underliggende omkostningsbase, lyder det fra selskabets konstituerede administrerende direktør, Nikolaj Wendelboe.
AnnonceHan var finansdirektør, indtil den daværende administrerende direktør Kristian Teär forlod sin post i begyndelsen af året.
/Ritzau/
Annonce