23948sdkhjf
Log ind eller opret et abonnement for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Electronic Supply
Annonce
Annonce

Ny robot skal hjælpe børn med autisme

Robot skal i samarbejde med universitet støtte børn med autisme
Annonce

I et nyt forskningsprojekt fra Aalborg Universitet oplæres robotter i at hjælpe børn med autisme.

Robotten, QTrobot, bliver i trænet i et forskningsprojekt mellem AAU og den nærliggende specialbørnehave Birken. Her programmerer forskerne robotten til at stemme overens med børn og pædagogers behov, oplyser universitetet i en pressemeddelelse.

Annonce

– Pædagogerne ved præcis, hvad børnene har brug for – og det er deres input, der styrer, hvordan vi programmerer robotten. Teknologien skal tilpasse sig praksis, ikke omvendt, udtaler Anders Kalgaard Møller, der er blandt projektlederne.

Robotten skal hjælpe børnene med flere ting. Det gælder blandt andet træning af deres sprog, deres forståelse og spejling af følelser, social træning – de skal f.eks. lære at give udtryk for deres behov.

Annonce

Pårørende inddrages

Foruden børn og pædagoger inddrages pårørende i udviklingen af QTrobot. Den erfaring har forskerne taget med sig fra et lignende projekt, hvor man brugte teknologien i demenspleje.

– Ved at vi inddrog borgere med demens og deres pårørende tidligt i udviklingen af løsningerne, fik vi ikke bare viden, der kan være med til at forbedre teknologi. Det gav også løsninger, der også respekterer menneskers behov og værdighed, lyder det fra Anders Kalsgaard Møller.

Annonce

Næste skridt i projektet er at videreudvikle de erfaringer, der er opnået med QTrobot, og undersøge, hvordan teknologien kan understøtte børn med autisme i nye sammenhænge.

Her vil fokus især ligge på overgangen fra børnehave til skole, hvor robotten potentielt kan være med til at skabe større tryghed, genkendelighed og kontinuitet for børnene.

Annonce
Annonce
Annonce Annonce
BREAKING
{{ article.headline }}
0.032|