Den amerikanske chipproducent Advanced Micro Devices (AMD) havde massiv vækst i andet kvartal, hvor omsætningen til datacentre blev mere end fordoblet.
Samlet omsatte AMD i kvartalet for 11,5 mia. dollar, hvilket svarer til en vækst på 50 pct. fra samme kvartal året før. Den justerede indtjening steg desuden til 1,66 dollar per aktie fra 0,48 dollar året før.
AnnonceAnalytikerne havde ifølge Bloomberg News ventet en omsætning på 11,3 mia. dollar og en indtjening per aktie på 1,62 dollar.
- Vi har leveret et fremragende kvartal med rekordomsætning og -rentabilitet, idet omsætningen inden for datacentre mere end fordobledes i forhold til samme periode sidste år, siger administrerende direktør Dr. Lisa Su i regnskabet.
Annonce- Mere generelt set er AI drivkraften bag en betydelig stigning i efterspørgslen efter computerkraft på tværs af alle vores markeder, og vores førende produktportefølje samt vores voksende synlighed hos kunderne placerer os i en enestående position til at udnytte denne voksende mulighed og levere betydelig vækst i omsætning og indtjening i de kommende år, uddyber hun.
AnnonceI tredje kvartal venter AMD en omsætning på 13 mia. dollar plus eller minus 300 mio. dollar. Her var analytikerkonsensus på 12,5 mia. dollar, men Bloomberg News noterer, at nogle finanshuse havde noget højere estimater.
Det kan være forklaringen på, at aktien umiddelbart faldt 8,8 pct. i eftermarkedet efter regnskabet. Det hører også med til historien, at aktien i regulær handel inden regnskabet lukkede hele 7 pct. højere i 518,58 dollar.
Annonce.\\˙ MarketWire
Annonce