I slutningen af januar gav RTX en række medarbejdere mulighed for at erhverve aktieoptioner i selskabet. Det har 15 medarbejdere valgt at benytte sig af, meddeler RTX i en fondsbørsmeddelelse.
I alt havde RTX udstedt tegningsoptioner på 167.183 aktier af nominelt 5 kr. På baggrund af den store interesse har selskabet derfor valgt at udvide aktiekapitalen.
Kapitalforhøjelsen tegnes uden fortegningsret for selskabets eksisterende aktionærer eller andre. Aktierne tegnes kontant til kurs 11,37 per aktie á nominel 5 kr. svarende til 507.145 kr. Provenuet til selskabet, ud over den nominelle betaling, udgør 646.103 kr. Kapitalforhøjelsen svarer til ca. 1,08 procent af selskabets aktiekapital.