Eifo og pensionsselskabet Danica går sammen med om at investere 875 millioner kroner i den europæiske forsvarsfond DTCP Defence Fund I, der investerer i europæiske teknologi- og softwarevirksomheder rettet med forsvarsbranchen.
Det meddeler førstnævnte i en pressemeddelelse.
AnnonceHer lyder det, at investeringen sker med henblik på at imødekomme den hastige europæiske oprustning. Hensigten er at styrke virksomheder inden for blandt andet droner, satellitter og overvågning til at gå fra udvikling til storskalaproduktion.
Eifo investerer 500 millioner kroner, mens Danica bidrager med 375 millioner kroner.
Annonce– Der er stort behov for risikovillig kapital til europæisk forsvarsteknologi, hvis vi skal holde flere virksomheder på kontinentet. Det her er vores hidtil største forsvarsinvestering, som er med til at skabe en stærk fond, der investerer netop dér, hvor kapitalbehovet er størst. Det glæder mig, at DTCP etablerer sig med nordisk hovedkontor i Danmark og dermed kommer helt tæt på danske virksomheder, udtaler administrerende direktør i Eifo, Peder Lundquist, om investeringen, der er Eifos største i forsvarsbranchen nogensinde.
AnnonceDTCP har i alt rejst 3,4 milliarder kroner.
Reglen hedder, at mindst 75 procent af midlerne skal investeres i Euopa, og resten skal investeres "i øvrige Nato-medlemslande og nære allierede, så længe deres teknologier er strategisk relevante for europæisk forsvar, samarbejdsevne eller kritiske forsyningskæder."
AnnonceDTCP åbner et dansk kontor i København i første halvår 2027.
Annonce