23948sdkhjf
Log ind eller opret et abonnement for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Electronic Supply
Annonce
Annonce

Nye tal: Fald i antallet af nye robotter i industrien

Danske industrivirksomheder installerede færre nye robotter i 2025. Salget faldt med 7 procent, mens den samlede bestand af industrirobotter fortsat voksede
Annonce

Salget af nye industrirobotter i Danmark gik tilbage i 2025.

Der blev solgt 1.342 industrirobotter mod 1.443 året før. Det svarer til et fald på 7 procent og kommer samtidig med en bredere europæisk afmatning på markedet for industrirobotter.

Det oplyser Dansk Robot Netværk (Dire) i en pressemeddelelse på baggrund af nye tal fra International Federation of Robotics (IFR).

Annonce

- Når der er usikkerhed og afmatning på de globale markeder, falder forbrugertilliden. Når folk køber mindre, skal der produceres mindre, og det dæmper naturligt lysten til at lave tunge anlægsinvesteringer. Men i Danmark ser vi dog også, at nogle virksomheder i stedet investerer strategisk for at skabe resiliens – altså en stærk modstandsdygtighed i deres forsyningskæder kombineret med løsninger på den fortsatte mangel på arbejdskraft, udtaler Michael Nielsen, bestyrelsesleder i Dira og direktør i Beckhoff Automation.

Annonce

Udviklingen i Danmark følger tendensen i EU, hvor salget af industrirobotter faldt med 11 procent fra 2024 til 2025. Tyskland gik 8 procent tilbage. Udviklingen var anderledes i Asien og Nordamerika, hvor markedet voksede med henholdsvis 14 og 9 procent.

Trods færre nye installationer voksede den samlede danske bestand af aktive industrirobotter med 8 procent til rekordhøje 11.734 enheder. Danmark nåede samtidig en robottæthed på 352 robotter per 10.000 industriansatte, hvilket ifølge Dira svarer til en global sjetteplads.

Annonce

- Samtidig ser vi et markant skifte i teknologien. Hvor traditionelle industrirobotter i fødevare- og metalindustrien har taget en lille pause, stiger markedet for professionelle servicerobotter. De teknologiske løsninger er blevet så modne og brugervenlige, at det er blevet langt nemmere at automatisere logistikken og koble robotterne på eksisterende processer, udtaler Michael Nielsen.

Tilbagegangen gælder de fleste typer industrirobotter i Danmark, men SCARA-robotter (Selective Compliance Assembly Robot Arm, der er fleksibel i det horisontale plan, red.) skiller sig ud. Salget steg fra 335 enheder i 2024 til 509 i 2025, svarende til en fremgang på 66 procent. Ifølge Dia peger udviklingen på en tendens til øgede investeringer i simplere og billigere robottyper.

Annonce

Samtidig vokser markedet for professionelle servicerobotter. Globalt blev der solgt knap 250.000 professionelle servicerobotter i 2025, hvilket var 24 procent flere end året før. Mere end 117.000 af dem var beregnet til transport og logistik.

Annonce
Se nøgletal for: {{ company.name }}
Annonce Annonce
BREAKING
{{ article.headline }}
0.016|