23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Electronic Supply

Industriens salg falder en smule

Selvom erhvervstilliden er i bedring, hænger industriens salg stadig i bremsen

Industriens salg endte i januar 2014 på 60,3 milliarder kroner mod 60,8 milliarder kroner i december, hvilket svarer til et fald på 0,7 procent. Det viser de seneste sæsonkorrigerede tal fra Danmarks Statistik, som også viser, at dansk erhvervslivs samlede salg eksklusive energi forblev uændret i januar.

- Virksomhedernes omsætning har længe ligget og svinget om et nogenlunde konstant niveau, og den tendens ser desværre ud til at fortsætte lidt endnu. Erhvervstilliden ligger ellers pænt, men på trods af optimismen mangler vi endnu at se de helt klare tegn på, at vi nu er ved at ligge krisen bag os, siger Mathias Secher, der er erhvervsøkonomisk konsulent hos DI.

I perioden november-januar faldt industriens salg med 1,5 procent i forhold til perioden august-oktober. Samlet faldt erhvervslivets salg med 0,5 procent i samme periode. Alligevel er der grund til at fastholde den optimisme, som erhvervstilliden afspejler.

- Ser man lidt fremad, er der dog god grund til at tro på bedre tider. Europæisk økonomi ser langt om længe ud til at være i fremgang igen, og det vil med tiden trække lidt mere gang i dansk økonomi. Nogen imponerende vækst er der ikke udsigt til, men der er trods alt bedre tider forude, siger Mathias Secher.

Branchetal Se tema
BREAKING
{{ article.headline }}
0.095