Det oplyser instituttet i en nyhed på sin hjemmeside.
Initiativet, Power Electronics for Green Energy, er et samarbejde, der går på tværs af flere teknologiske discipliner, og fra start tæller netværket, udover MCI, Syddansk Universitet, også partnere i Sverige, Litauen, Estland, Letland og Tyskland.
I løbet af det kommende år skal netværket desuden udbygges med relevante partnere indenfor grøn innovation. Blandt andet vil også små- og mellemstore virksomheden inden for vind- og solenergi blive en del af netværket. De skal være med til at omsætte viden til nye produkter.
- Netværket skal være drivkraft for en stor ansøgning til EU Interreg VB-programmet i 2015, hvor omdrejningspunktet er nedbringelse af CO2-udslippet i Østersøregion. I den forbindelse spiller power elektronik en vigtig rolle, da det formodes at kunne skabe øget effektivitet i både produktion og forbrug af elektricitet. Mere præcist vil man søge at afdække, hvor meget man kan forbedre omdannelse og distribution af vind- og solenergi ved at anvende power elektronik med nye halvlederbaserede materialer, hedder det i nyheden.