23948sdkhjf

Smartphone-vindmåler vinder markedsandele

På et år har brugere i 96 lande købt Vaavuds vindmåler til smartphones og app'en er downloadet 30.000 gange. Nu smider ny investor 2 mio. kr. i selskabet. Målet er at skræddersy løsninger til erhvervslivet.
Det er gået stærkt for danske Vaavud siden virksomheden blev grundlagt i starten af 2013. I løbet af et år er distributionsaftaler kommet på plads i 26 lande, og der er registreret vindmålinger i hele 96
nationer fordelt på 6 kontinenter. Den gratis Vaavud app – som dels bruges sammen med vindmåleren og dels giver adgang til et verdenskort over Vaavuds brugergenererede vindmålinger –
er downloadet mere end 30.000 gange.

Skruer op for ambitionerne
Bag den aktuelle kapitaludvidelse står en gruppe af business angels, som tæller to investorer, der tidligere har investeret i danske start-up virksomheder som GoMore og FitBay.

- De sidste måneder af 2013 har Vaavud genereret overskud, men som start-up virksomhed betyder 2 millioner kr. i ny kapital naturligvis meget for evnen til at udvide forretningen, og nu kan vi for alvor skrue op for ambitionerne i 2014. Vi skal øge kendskabet til Vaavud, udbygge vores features til fritidsbrugere og satse mere på løsninger til erhvervslivet, siger CEO hos Vaavud Thomas Helms.

Fordobling af ansatte og erhvervsløsning til landbruget
Vaavuds vindmåler til smartphones bliver ved med at åbne døre til nye forretningsområder, og kapitaludvidelsen skal bruges til at ansætte fire nye medarbejdere med fokus på design,
softwareudvikling og markedsføring. Det vil bringe Vaavud-teamet op på ni personer, som skal fortsætte sit fokus på fritidsbrugere og sikre flere erhvervsaftaler.

I samarbejde med Skandinaviens største distributør af materiel til landbruget, svenske Lantmännen Maskin AB, er Vaavud allerede i gang med en specifik løsning, hvor helt lokale vindmålinger skal
imødekomme de skærpede sikkerhedskrav i forbindelse med brug af pesticider i landbruget.

- Landbruget er kun ét eksempel på erhverv, hvor lokale vindmålinger er et vigtigt redskab. I det her tilfælde skal løsningen skræddersys, så målingen af vindstyrke og vindretning kombineres med
temperatur og data for luftfugtighed”, siger Thomas Helms og uddyber:

- Appen skal kunne beregne sikkerhedsafstande til f.eks. vandløb, og den skal kunne føde data, GPS position m.m. ind i landmandens sprøjtejournal, hvilket vil simplificere arbejdsgangen drastisk.
Men vi er også i dialog med andre erhverv, hvor lokale og præcise vindmålinger er vigtige.

Vaavuds succes kickstartet med crowdfunding
Det er ikke store banklån, men derimod crowdfunding via Kickstarter.com, som har bragt Vaavud i sin nuværende position. Vejen fra idé til succes via crowdfunding har, ifølge Thomas Helms, været
den helt rigtige løsning for Vaavud, fordi det både sikrede kapitalen til at komme i gang og global udbredelse fra start.

- Vi fik uvurderlig feedback fra vores ’backers’ på Kickstarter.com, som bekræftede os i, at der er et marked for vores produkt, og så fik en række distributører samtidig øje på os. Vores første større
distributionsaftale var med et australsk firma, som havde set os på Kickstarter.com, så kombinationen af crowdfunding, produktets design, kvalitet og brugervenlighed er helt klart årsagerne til, at vi i dag er langt foran konkurrenterne.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078