Derfor behandler Europa-Parlamentet i denne uge et program, der skal støtte medlemslandene i at spore dette "rumaffald". Det oplyser Europa-Parlamentet i en nyhed på sin hjemmeside.
Mere end 6.000 satellitter er blevet sendt ud i rummer, siden opsendelsen af Sputnik i 1957. Og selvom mange ikke længere er i brug, er størstedelen stadig i kredsløb om jorden, hvilket udgør en sikkerhedstrussel mod nye satellitter og rumfartøjer. Når det gamle udstyr bryder sammen, eksploderer eller kolliderer med andre objekter betyder det nemlig endnu flere vragdele i rummet.
Med henblik på at beskytte de funktionsdygtige satellitter og rumfartøjer gennem overvågning stemmer Europa-Parlamentet således i denne uge ved et plenarmøde om en ny ramme for støtte til medlemslande, så de kan samordne deres sporingsprogrammer for rumaffald.
Programmets finansieres med 70 mio. euro, og EU’s regeringer har på forhånd samtykket, oplyser Europa-Parlamentet.