23948sdkhjf

Danmark sender kræftceller til rumstation

Et amerikanske rumfartøj satte mandag kursen mod den internationale rumstation ISS, og med ombord er kræftceller fra en patient med aggressiv kræft i skjoldbruskkirtlen.
Det skriver Aarhus Universitet på sin hjemmeside.

Afsenderen af kræftcellerne er den danske professor Daniela Grimm fra Aarhus Universitet og baggrunden er en teori om, at kræftcellerne vil slå sig selv ihjel i rummet. Forsøget er et stort skridt inden for dansk rumforskning og samtidig kulminationen på flere års forskning i cellers reaktioner på vægtløshed, skriver universitetet.

- Cellernes ophold i rummet skal hjælpe os til at forstå den mekanisme, som aktiverer celledøden ved vægtløshed. Vi ved, at den udløses af proteiner, men vi mangler viden om hvilke. Kan vi finde frem til det, kan det bruges til udvikling af nye lægemidler til kræftbehandling, fortæller Daniela Grimm, professor i rummedicin fra Aarhus Universitet på hjemmesiden.

Det ubemandede rumfartøj er lige nu på vej mod den internationale rumstation ISS, hvor det skal aflevere forsyninger til astronauterne. Efter en måneds ophold i rummet, hvor det ubemandede rumskib er sammenkoblet med ISS, sendes kræftcellerne retur i en kapsel, som falder ned i Stillehavet ud for Californiens kyst. Først herefter kan forskerne komme i gang med at undersøge cellerne, skriver universitetet.

Resultaterne ventes at være klar om cirka et år.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094