23948sdkhjf

Dansk lydfabrik den første i verden

Når Lydens Hus åbner i København, bliver det den første vækstfabrik i verden, som arbejder målrettet med lyd.
De danske spidskompetencer inden for lyd skal udnyttes optimalt, og det skal blandt andet ske gennem etableringen af Lydens Hus i København.

Lydens Hus fungerer som en vækstfabrik med Væksthus Sjællands Vækstfabrikker som forbillede – dog er undtagelsen her, at Lydens Hus udelukkende beskæftiger sig med lyd. Det siger John Kristensen, der er adm. direktør i Gramex og blandt initiativtagerne, til Børsen.

De store kan fungere som talentspejdere
I første omgang skal Lydens Hus kunne rumme op mod 50 virksomheder eller iværksættere, som kan leje sig til en plads. Med tiden vil også de store lydvirksomheder blive inviteret indenfor.

- Planen er jo bl.a., at Lydens Hus skal være en slags fødekanal til de store virksomheder inden for lyd. Derfor vil vi også kontakte dem på et tidspunkt. Og hvis det lykkes os at samle de 50 bedste iværksættere inden for lyd, kunne jeg da godt forestille mig, at de store virksomheder ville have en interesse i købe sig til en talentspejderplads i huset, siger John Kristensen til avisen.

Projektet støttes med 1 mio. kr. af Københavns Kommune, og status er lige nu, at initiativtagerne leder efter de bedst egnede lokaler til det nye lydhus.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125