23948sdkhjf

Industriens salg stiger i årets første kvartal

Industriens virksomheder omsatte for 186 milliarder kroner i første kvartal af 2014.
Salget er stigende hos industriens virksomheder, når første kvartal af 2014 sammenlignes med fjerde kvartal af 2013. De viser en opgørelse fra Danmarks Statistik.

Således solgte industrien produkter for 185,8 milliarder kroner i årets tre første måneder mod 182,7 milliarder i fjerde kvartal af 2013.

På kvartalsbasis er salget altså steget med 1,7 procent, mens salget fra februar til marts steg en smule mere. Et samlet salg på 63,3 milliarder kroner i marts svarer til en stigning på 2,8 procent i forhold til industrivirksomhedernes salg på 61,6 milliarder kroner i februar.

For det samlede erhvervsliv var salget i marts 0,2 procent mindre end i februar, men i forhold til fjerde kvartal af 2013 solgte de danske virksomheder for 0,6 procent mere i første kvartal af 2014. Danmarks Statistik opgjorde firmaernes samlede salg eksklusiv energi mv. til 839 milliarder kroner i årets første kvartal.

Artiklen er en del af temaet Branchetal.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078