Den langtrukne og til tider grimme patentkrig mellem elektronikgiganterne Apple og Samsung ser ud til at nærme sig sin afslutning - i hvert tilfælde uden for USA, skriver NPInvestor.
Parterne oplyser i en fælles meddelelse, at man har besluttet at lægge våbnene på hylden, og dermed droppe alle patentanklager mod hinanden i Australien, Japan, Sydkorea, Tyskland, Holland, Storbritannien, Frankrig og Italien.
AnnonceParterne har kastet beskyldninger efter hinanden - Apple har på den ene side beskyldt Samsung for at kopiere iphonens design, mens Samsung på sin side har beskyldt Apple for at stjæle dele af koncernens trådløse teknologi.
Annonce Annonce