Landis+Gyr, en af verdens førende virksomheder inden for energiløsninger til forsyningsselskaber, har valgt svenske Ericsson til at levere fjernaflæsning af energimålere og relaterede driftsopgaver til Landis+Gyrs kunder i Finland.
Aftalen betergens som et gennembrud for Ericsson i den finske energisektor og understreger ifølge Ericsson selv det svenske selskabs fokus på at anvende informations- og kommunikationsteknologi, IKT, til at imødekomme kravene hos energi- og forsyningssektoren.
Indtil nu har Landis+Gyr leveret mere end én million fjernaflæsningsmålere til adskillige finske forsyningsselskaber, hvilket svarer til at levere en fjernaflæsningsmåler til hver tredje husstand i Finland, som har omkring 3,2 millioner aflæsningsenheder.
Ericsson skal levere fjernaflæsning af mere end 700.000 af landets energimålere, med opstart 1. oktober 2014. Som en del af kontrakten vil 13 Landis+Gyr-medarbejdere fra Jyväskylä slutte sig til Ericsson-koncernen samme dag. Landis+Gyr vil fortsat være ansvarlig for kunderelationerne.
- Dette samarbejde sikrer stærk ekspertise og ressourcer til markedet for fjernaflæsning i Finland. Ericsson har lang erfaring med serviceaftaler til samarbejdspartnere, og de har et stærkt engagement i forretningsudvikling inden for energisektoren. Sammen vil vi være i stand til at give Landis+Gyrs kunder i Finland en fremtidssikret portfolio af tjenester i konstant udvikling, siger Ari Tolonen, direktør for Landis+Gyr Finland, omkring aftalen.
- Forsyningsindustrien er en af de mest forbundne i Finland, da der praktisk talt er en fjernaflæsningsmåler i hvert hjem. Med vores ekspertise inden for IKT-løsninger og serviceaftaler, samt vores strategiske fokus på energisektoren, kan vi sikre at Landis+Gyr og dets kunder får det bedste ud af de muligheder et opkoblet samfund bringer med sig, fortæller Charlotta Sund, som står i spidsen for Ericsson i Nordeuropa og Centralasien.
98 procent af Finlands hjem er i øjeblikket forbundet til fjernaflæsningsmålere, hvilket gør landet til det førende i Europa inden for fjernaflæsning af forbrug i private hjem.