Resultatet af Thita Elektroniks bestræbelser på at udvikle og producere elektronik til industrielle formål har ikke levet op til de forventninger, der var stillet til året, skriver virksomheden i sin ledelseberetning.
Bruttofortjenesten for 2013/14 endte på 709.652 kr. mod en bruttofortjeneste året før på 1,1 mio. kr. Resultatet før skat landede på -769.441 kr., mens resultatet efter skat blev -574.747, hvilket er en fordobling af underskuddet fra året før, hvor resultatet efter skat ramte -280.429 kr.
- Selskabet har i år modtaget tilskud på 1,5 mio. kr. fra moderselskabet Thita Holding Aps til konsolidering af kapitalen. Tilskuddet har nedskrevet mellemværendet med moderselskabet, skriver ledelsen i ledelsesberetningen.
Der forventes en positiv udvikling i næste regnskabsår.
