23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Electronic Supply

Bedring fra Thita Elektronik

Produktionen af elektronik til industrielle formål indfriede dog ikke forventningerne i 2014/2015.

Thita Elektronik i Herlev havde bedring i regnskabet i 2014/2015.

Udvikling og produktion af elektronik til industrielle formål sikrede firmaet en bruttofortjeneste på 1,27 mio. kr. i 2014/2015. Det var en markant fremgang i forhold til 2013/2014, hvor det var 709.652 kr.

Firmaets resultat af primær drift var negativt med -188.273 kr., hvilket ligeledes var en forbedring i forhold til det foregående regnskabsår, hvor det var på -734.813 kr. I samme periode blev resultatet før skat forbedret på et lignende niveau. I 2014/2015 var der et underskud på -175.652 kr. mod et underskud på -769.441 kr. året før.

- Resultatet af selskabets aktiviteter udviste i regnskabsåret et mindre negativt resultat og har således ikke indfriet de forventninger, der var stillet til året, skriver Thita Elektroniks ledelse i årsrapporten. Her fremgår det også, at ledelsen forventer en positiv udvikling i indeværende regnskabsår.

Thita Elektroniks egenkapital var 2 mio. kr. ved udgangen af regnskabsåret. Det var cirka 100.000 kr. mindre end året før.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.079|instance-web01