23948sdkhjf

Intel anvender VLC-teknologi til at undgå sammenstød

Forskere fra Intel har fundet nye anvendelsesmuligheder for teknologien VLC, hvor synligt lys moduleres så lysdioder kan anvendes til datakommunikation. Man vil nu skabe bil-til-bil-lyssignaler og dermed minimere risikoen for sammenstød.
Forskerne fra Intel har udnyttet at LED-lys efterhånden er blevet den foretrukne lyskilde i billygter og har via modulering gjort LED-pærernes lys anvendelige til datakommunikation. På den måde skaber man kommunikation mellem biler og minimerer risikoen for kollisioner, skriver Ingeniøren.

Teknologien Visuel Light Communication, VLC, hvor synligt LED-lys moduleres og anvendes til datakommunikation er ikke nogen ny teknologi, men forskerne fra chipgiganten Intel har bragt den et skridt videre.

Udfordringen er nu at skabe bil til bil-lyssignaler, der ikke kan opfanges af det blotte øje.

I praksis betyder det at bilernes LED-lygter udsender signaler som afkodes af et kamera i andre biler og på den måde udveksles informationer om hastighed og kursændringer bilerne imellem. De nye anvendelsesmuligheder bidrager muligvis også til udviklingen af fremtidens selvkørende biler.

Intel samarbejder for øjeblikket med IEEE om at udfærdige en række standarder for VLC-teknologien.
Kommenter artiklen
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078