De to nye kalibreringsteknikere er ansat til at styrke virksomhedens kalibreringsafdeling og skal varetage kalibreringsopgaver af måleudstyr både inhouse og onsite. Derudover vil de begge blive involveret i kalibreringsafdelingens andet forretningsområde – validering.
Jan Boye Knudsen er den ene af de to nye kalibreringsteknikere. Han kommer senest fra en stilling som teknisk ansvarlig hos Netavent.
Som kalibreringstekniker har Buhl & Bønsøe ligeledes ansat Bo Bøgwald. Han er uddannet radiomekaniker og har tidligere været ansat hos blandt andet Danvægt og GN Resound.
Til virksomhedens service- og lagerfunktion er Christian Jonasson startet som lagerelev.