Opkøbet af Unwired Technology følger kort tid efter Delphis opkøb af Antaya Technologies, som producerer konnektorer til brug på glas. Unwired Technology udvikler media connectivity-moduler, og det er Delphis forventning, at de to virksomheder vil supplere hinanden godt inden for den hurtigt voksende industri for konnektorer til automobilindustrien. - Media connectivity er et hurtigt voksende segment, da bilfabrikanter reagerer hurtigt på kundernes stigende ønske om at integrere deres smartphones og tablets i køretøjet, siger Rodney O'Neal, CEO og president hos Delphi. - Unwireds produkter styrker vores overordnede tilbud inden for elektrisk arkitektur og elektriske konnektorer, som understøtter den øgede mængde elektronik per køretøj, fortsætter han.