Arepa Danmark, der har specialiseret sig i teknisk skadeservice ved mekanik-, el- og elektronikskader, havde et mindre godt 2013/2014-regnskab.
Årets driftsresultat blev forringet med godt 2,1 millioner kroner, hvilket gjorde, at regnskabet gik i minus med 1,082 millioner kroner. Det viser regnskabet for 2013/2014.
- Årets resultat før skat udgør et underskud på 1,082 millioner kroner, hvilket anses som utilfredsstillende. Udviklingen i selskabets aktivitet har vist en tilgang af antallet af sager, men en reduktion i antallet af større sager i regnskabsperioden har betydet en reduktion i omsætningen for perioden med en heraf afledt effekt på driftsresultatet, skriver ledelsen i sin beretning og tilføjer:
- Det forventes, at der for 2014/15 kan realiseres en stigning i aktiviteten som følge af en normalisering i tilgang af sager samt en øget salgsindsats. Driftsresultatet forventes at nå et tilfredsstillende niveau, der er højere end indeværende år.
Arepa Danmark er en del af Arepa A/S, som havde et bedre 2013/2014. Her landede bruttofortjenesten på 67,631 millioner kroener og årets resultat på 2,928 millioner kroner.
I beretningen kalder ledelsen årets resultat for lidt under det forventede men tilfredsstillende.
Arepa A/S omfatter udover aktiviteterne i Danmark også selskaber i Holland, Sverige, Frankring og England.