Det skriver Region Hovedstaden i en pressemeddelelse.
Over 1000 nye job, tiltrækning af internationale virksomheder, starthjælp til over 100 iværksættervirksomheder inden for cleantech og etableringen af den selvbærende cleantech-klynge Clean.
Copenhagen Cleantech Cluster blev etableret i 2010 for at skabe vækst og beskæftigelse inden for cleantech, i hovedstadsregionen og på resten af Sjælland og udvikle området til en af verdens førende cleantech-klynger via innovation og samarbejde blandt danske cleantech-virksomheder, videninstitutioner og offentlige myndigheder.
Begrebet cleantech – ren teknologi – dækker over aktiviteter, som udvikler processer eller produkter, der bidrager til for eksempel bedre ressourceudnyttelse, vedvarende energi eller en mere miljø-og klimavenlig produktion.
Region Hovedstaden og Vækstforum Hovedstaden har stået for en stor del af medfinansieringen af CCC-projektet, som afsluttes ved udgangen af 2014.
En omfattende evaluering viser nu, at projektet har løftet cleantech-sektoren markant i hovedstadsområdet og på resten af Sjælland.
Her er resultatet af evalueringen:• Der er blevet skabt over 1000 nye arbejdspladser
• 12 udenlandske cleantech-virksomheder er blevet tiltrukket til Danmark, og flere er på vej
• CCC har styrket væksten i 126 iværksættervirksomheder gennem bl.a. rådgivning og finansiering
• Der er etableret en stærk og selvbærende klyngeorganisation ”Clean” med over 170 medlemmer, der fremover kan skabe vækst og innovation inden for cleantech-branchen.
• Virksomheder og universiteter arbejder meget tættere sammen. Der er skabt 64 nye forsknings- og innovationssamarbejder.
• Danmark som førende cleantech-land har fået markant mere synlighed
Evalueringen af CCC-projektet er udarbejdet af Oxford Research i efteråret 2014.