23948sdkhjf

Kamstrup vinder Cleantech-pris

Virksomheden er kåret som årets EY Entrepreneur of The Year i Cleantech-kategorien.
Det er evnen til at matche globale trends inden for intelligent måling, datadreven ressourcestyring og høj innovation i udviklingen af komponenter, der fik juryen med tidligere DONG-formand Anders Eldrup i spidsen til at pege på Kamstrup. Det skriver virksomheden i en pressemeddelelse.

I år løber Kamstrup med sejren for sit svar på den globale efterspørgsel på intelligente løsninger til måling af energi og vand.

- Det kræver typisk både tid og massive investeringer i teknologi for at få succes som cleantech virksomhed. Men det er et marked i stærk global vækst, så det er en investering i fremtiden. Det må man sige, at dagens vinder har set. Ved målrettet fokus på fremtidens løsninger har de tilpasset produkter til den efterspørgsel, der vil være den dominerende i de kommende år. Det er den grad af omstilling, mange traditionelle danske virksomheder kan blive inspireret af, siger Anders Eldrup, juryformand og formand for Copenhagen Cleantech Cluster og Offshoreenergy.dk.

Veldrevet vækstvirksomhed
Finalisterne er blevet bedømt ud for de seks overordnede kriterier entrepreneur-ånd, indtjening, strategisk virksomhedsudvikling, personlig integritet, innovation og fremtidigt potentiale. Og i det skarpe finalefelt faldt valget til slut på Kamstrup.

- Vi er stolte over, at vi som en 70-årig virksomhed kan vinde Entrepreneur of the Year Cleantech prisen og tillægger en stor del af årsagen hertil, at vi er lykkes med at bevare den handlekraft og dedikation blandt de 900 medarbejdere, som man typisk ser blandt unge virksomheder, siger Kamstrups marketingdirektør Jesper Daugaard.

Danskproduceret elektronik i Kina
Ud over at have hver fjerde medarbejder beskæftiget med udvikling har Kamstrup også valgt at satse på en højteknologisk og automatiseret produktion i Danmark.

- Hvor mange andre danske virksomheder har flyttet deres elektronik produktion til Kina, har vi haft en strategi om at have et tæt samarbejde mellem produktion og udvikling. Det giver en hurtigere introduktion af nye produkter og sikrer en høj ensartet kvalitet. At vi samtidig er konkurrencedygtige og kan sælge danskproduceret elektronik i Kina er selvfølgelig også en afgørende faktor, siger økonomidirektør Henrik Rom.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109