Den nye generation af Termas Star Tracker-stjerne kamera har fået en god modtagelse. Det skriver Terma i en pressemeddelelse.
Satellitproducenten Surrey Satellite Technology har netop fået leveret fire kameraer ud af en ordre på 13, og i aftalen er der en mulighed for yderligere 12 kameraer.
- Det nye kamera er optimeret i forhold til omkostninger, størrelse og vægt. Det vejer kun en fjerdedel af Termas tidligere generation af Star Tracker og derved kan kan den også bruges på betydelig mindre satellitter, skriver Terma i pressemeddelelsen.
Stjernekameraerne skal opsendes på det civile meteorologiske FORMOSAT-7/COSMIC-2-program.