23948sdkhjf

Ungt firma vil fordoble salget

Kunderne har fået øjnene op for det intelligente fugleskræmsel Animan. Sidste år blev der solgt 20 enheder, og tallet ventes at vokse til mere end det dobbelte i 2015.
Fugleskræmsler sælger. I hvert fald dem af den intelligente art kaldet AniMan, som det unge firma Wildlife Communication Technology står bag.

Hvor firmaet sidste år solgte 20 AniMan-endheder, som landmænd kan bruge til at skræmme fugle væk med, er forventningerne til 2015 langt større.

- Vi har en klar tro på, at vi kan sælge over 40 systemer i år. Både nationalt og internationalt. Samtidig arbejder vi også på at kostoptimere produktionen og dermed gøre det billigere at producere udstyret, fortæller Kim Steen, administrerende direktør i Wildlife Communication Technology, til Electronic Supply.

Gylden mulighed i fiskeaffald
Hvor AniMan i dag primært henvender sig til landbruget, arbejder firmaet løbende på at udvikle systemet, så det også bliver interessant for f.eks. boligområder, lufthavne og havneområder.

Særligt havneområderne betegner Kim Steen som et særdeles interessant felt. Ny lovgivning på EU-niveau betyder nemlig, at skibe ikke længere må dumpe fiskeaffald til havs, mens skal tage det med ind på land og kassere det. Ikke overraskende giver det flere fugle-problemer for havne i Europa, men også store muligheder for det danske intelligente fugleskræmsel.

- Vi er blevet kontaktet om udvikling af systemet til brug på havneområder, og nu arbejder vi på at få et samarbejde på plads. Der er dog ikke noget konkret endnu, understreger Kim Steen.

Fakta: Wildlife Communication Technology og AniMan
AniMan er et mikrofonsystem, der kan registrere fugle og vildt i marker og skræmme dyrene væk ved hjælp af dyrenes egne båndede alarmkald. Systemet opfanger fuglenes kald allerede inden, de lander på marken, og skræmmer dem væk.

Wildlife Communication Technology sælger både direkte til kunder, og samarbejder også med firmaer, der distribuerer Animan med egne produkter, til udvalgte segmenter og brancher.

Produktionen af AniMan-enhederne er fordelt mellem Wildlife Communication Technology, der laver elektronikken og udvikler softwaren, og M-tec Production i Pandrup, som laver selve enheden.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.099