23948sdkhjf

Højeste niveau nogensinde for ITEK-omsætningen

Eksporten trækker omsætningen i elektronik- og it-virksomheder i vejret. Hjemmemarkedet halter stadig efter.
Omsætningen på ITEK-området nåede det højeste niveau nogensinde i efteråret 2014 med cirka 225 mio. kr. Det viser de seneste tal fra både Danmarks Statistik og DI.

- Fra virksomhederne hører vi, at det går godt med ordrerne. Uanset hvilke typer teknologivirksomheder det drejer sig om. Så selvom det ikke er overvældende, er forventningerne til fremtiden positive, siger branchedirektør Adam Lebech, DI ITEK til Electronic Supply og tilføjer:

- Men selvom vi er ude på den anden side af krisen er det stadig et skrøbeligt opsving. Så på den måde ligner ITEK-branchen resten af økonomien.

Hjemmemarkedet halter efter
Det var eksporten, som trak væksten, mens den indenlandske omsætning kun var svagt stigende. Og sådan har det været gennem flere år.

- Ser man på udviklingen siden krisen er det entydigt eksporten, der trækker læsset. Der er stort set intet sket med den indenlandske efterspørgsel. Både virksomheder og den offentlige sektor er tilbageholdende, siger Adam Lebech.

For at sparke gang i hjemmemarkedet efterlyser DI ITEK-direktøren derfor konkrete og brede vækst initiativer fra regeringens side.

- Vækstplanen for digitalisering, som blev lanceret lige før jul, indeholder fine takter. Men det er små nålestik, så der mangler de store initiativer, som for alvor rykker den samlede vækst, siger Adam Lebech.

Artiklen er en del af temaet Branchetal.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094