23948sdkhjf

Robotterne indtager hospitalerne

Markedsmuligheder i den sundhedsteknologiske udvikling var et kernepunkt, da fremtidens sundheds- og velfærdsteknologiske løsninger blev vist frem mandag i Aalborg.
Små 200 deltagere fra virksomender, organisationer og offentlige instanser med interesse i sundheds- og velfærdsteknologiske løsninger var mandag den 26. januar samlet til Sundhedsteknologisk Festival i Aalborg Kongres & Kultur Center.

Her blev frugten af en række samarbejder mellem private og offentlige aktører om nye løsninger inden for sundheds- og velfærdsteknologi vist frem. Fælles for projekterne er, at de er gennemført med støtte fra Vækstforum Nordjylland.

Ny, nyttig og nyttiggjort
Virksomhedernes muligheder for at kommercialisere nye sundhedsteknologiske løsninger var et kernepunkt, da Henning Christensen, afdelingchef ved Regional Udvikling i Region Nordjylland, åbnede festivallen.

I sig selv er de nye og nyttige løsninger ikke nok, før de bliver til noget, der kan nyttiggøres på markedet, lød et af budskaberne fra Henning Christensen i præsentationen af de tiltag og projekter, der udspringer fra Nordjylland.

For hvor stigende krav til sundhedssektoren nationalt og globalt betyder, at det skal skabes bedre og mere effektive løsninger til færre penge, stiller det erhvervslivet overfor udfordringen at nyttiggøre deres nye løsninger. Og her ser afdelingschefen endog meget gode perspektiver for at styrke privat og offentligt samarbejde om udviklingen af sådanne nye teknologier, der kan løfte både sundhedsområdet og den enkelte virksomhed.

Robotterne indtager hospitalsgangene
Projekterne, der blev vist frem på festival-dagen, var mange og bredtfavnende. Blandt dem var det fuldautomatiserede logistiksystem, IHL, der pt er i spil til blandt andet det nye Universitetshospital i Odense.

Logistiksystemet, som er udviklet i samarbejde mellem en række private virksomheder og offentlige, kombinerer et intelligent logistik- og transportsystem til brug i nye og eksisterende hospitaler. Transporten sker ved hjælp af robotter og transportsystemer, som automatisk henter og bringer varerne til og fra lagertårne og -gange rundt om på sygehuset. Alt sammen inden for sekunder og minutter.

Sundhedsteknologisk innovation som en indgang til sundhedssektoren for virksomheder er Nordland Automatic et eksempel på. For det Nørresundby-baserede firma har en ny løfterobot til hospitalssenge således været det første produkt til sundhedssektoren.

Udviklingen af løfterobotten er stadig i gang i tæt samarbejde med Aalborg Universitetshospital og One-Stop-Shop er en del af Region Nordjyllands innonvationssystem.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079