23948sdkhjf

10 millioner til udvikling af computermikroskop

Lundbeckfonden har bevilget 10 millioner kroner til udviklingen af et computermikroskop til medicinsk brug.
Lektor for Institut for Fysik, Kemi og Farmaci på Syddansk Universitet, Ilia Solov’yov, skal stå i spidsen for det nye forskningsprojekt, der muliggør visualiseringer af elektroniske processer i celler.

Gennem de sidste årtier er udviklingen af kraftige computere gået stærkt, og supercomputere gør det nu muligt for forskere at udføre ekstremt detaljerede simuleringer af de mikroskopiske processer, der foregår i naturen, og som er vigtige for blandt andet at kunne udvikle ny medicin.

- Vi har brug for at kunne se og forstå alle relevante processer, der foregår - lige fra den lille kvanteeffekt til de store makroskopiske cellulære processer. Et mikroskop, der kan vise os det, er stærkt efterspurgt, og det vil vi udvikle med bevillingen fra Lundbeck Fonden, siger Ilia Solov'yov.

Simuleringer er fuldt ud realistiske
Simuleringer kan give forskerne værdifuld viden om, hvordan et helt biologisk system som en celle kan påvirkes af tilsyneladende små og ubetydelige ændringer i cellens omgivelser. Ændringer som kan få sygdom til at udvikle sig eller en organisme til at reagere anderledes på et lægemiddel.

Beregningsbiologi (computational biology) har i dag udviklet sig til at være et forskningsfelt, der på mange måder kan levere simuleringer af cellulære processer i en kvalitet, der kan sammenlignes med direkte observation. Simuleringerne er i dag så realistiske, at det er muligt at udvikle et mikroskop baseret udelukkende på computersimuleringer.

Oftest arbejder beregningsbiologer med bestemte målestoksforhold og tilvejebringer viden om, hvordan en celle, et protein, et molekyle, et atom eller en elektron hver især ser ud, mens der kun sjældent eller aldrig findes viden om de processer, der beskriver samspillet imellem de enkelte dele.
Kommenter artiklen
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11