Energinet.dk er i gang med at indkøbe de
I alt er der indgået kontrakter på 200 km kabel.
ABB skal levere de cirka 100 km søkabler på 220 kV.
Landkablerne er fordelt på to kontrakter.
Koreanske LS Cable and System leverer cirka 95 km 220 kV kabler, som skal bruges til at slutte havmøllerne til to forskellige transformerstationer, nemlig stationen i Bjæverskov og stationen i Ishøj.
Endelig skal franske Nexans levere godt 20 km 400 kV kabler, som skal bruges til at forstærke elnettet mellem transformerstationen i Ishøj og station Hovegaard ved Ballerup.
store tekniske komponenter, som skal binde den kommende havmøllepark på Kriegers Flak sammen med elnettet. Og nu er kablerne købt.
- Med tre forskellige kontrakter, heraf to med leverandører, der for Energinet.dk er nye, styrker vi vores robusthed på kabelmarkedet og vores muligheder for at indgå favorable kontrakter i de kommende år, hvor vi skal kabellægge store dele af det danske luftledningsnet, siger projektleder Jens Christian Hygebjerg, Energinet.dk.
De tre kabelkontrakter beløber sig til cirka 800 mio. kr. Det er omkring en fjerdedel af det samlede anlægsprojekt på 3,5 mia. kr. Nedgravningen af kablerne går så småt i gang i efteråret 2016.
Kontrakterne på landkablerne er fleksible, så kabellængderne kan justeres, når man næste forår går i gang med at fastlægge, hvor kablerne nøjagtigt skal gå.
I nettilslutningen indgår også udbygninger af flere transformerstationer på land og to offshore transformerplatforme. Disse anlæg og komponenter sender Energinet.dk i udbud senere i 2015. Nettilslutningen skal stå klar ved udgangen af 2018.