23948sdkhjf

Flot første kvartal fra Danfoss

Danfoss afleverede i går regnskab for første kvartal, og det viste stor fremgang i både omsætning og overskud.
Omsætningen steg med 23 % til 5,3 mia. kr. Omregnet til sidste års kursniveau og korrigeret for tilkøb og frasalg, er der tale om en vækst på 19 % sammenlignet med 13 % i samme periode året før. Resultatet før skat blev på 513 mio. kr. mod 262 mio. kr. i samme periode sidste år. I resultatet før skat indgår en ekstraordinær indtægt på 187 mio. kr. fra salget af Damcos A/S.

- Det har været et godt kvartal for Danfoss, og vi er generelt tilfredse med udviklingen. Der er imidlertid begyndt at være tegn på afmatning på enkelte markeder, og vi tror derfor ikke, at væksten vil fortsætte på samme høje niveau i andet halvår. Det er dog glædeligt, at væksten er fortsat på det kinesiske og russiske marked, og vi venter, at disse markeder i de kommende år vil tegne sig for en betydelig del af væksten i Danfoss, siger Jørgen Mads Clausen, administrerende direktør i Danfoss.

Danfoss fastholder de forventninger til både omsætning og indtjening for hele 2007, der tidligere er blevet meldt ud. Omsætningen ventes således at være i niveauet 21-22 mia. kr. Resultat af den primære drift ventes at være mellem 1,6 og 1,8 mia. kr., heraf ventes tilkøbte virksomheder at bidrage med 50 mio. kr.

Kilde: Danfoss - http://www.danfoss.com

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109