Judex er et fremragende eksempel på en forskerbaseret virksomhed, der er skabt i det nordjyske universitetsmiljø. For 25 år siden fandt to forskere en niche inden for medicinalelektronik, og succesen fortsætter.
I 2006 havde virksomheden en bruttofortjeneste på 3,6 mio. kr., hvilket er en fremgang på 0,5 mio. kr. i forhold til 2005. Årets resultat endte på 661.327 kr. Det skriver Børsen onsdag.
Virksomheden har specialiseret sig i udvikling af systemer til digitalisering af medicinske beslutningsstøttesystemer, som kan integreres med de elektroniske patientjournaler.