23948sdkhjf

Penge at spare på teknisk ordrebehandling

Danske produktionsvirksomheder bruger hvert år flere hundrede millioner kroner på teknisk ordrebehandling. ”Unødvendigt”, siger nordjysk iværksætter.
Hver eneste gang en ordre tikker ind på computeren i mange danske produktionsvirksomheder, går et større apparat i gang. Ingeniører og teknikere bruger ofte lang tid på teknisk ordrebehandling.

- Det er stort set unødvendigt, mener iværksætteren Ricco Busk. Hans virksomhed, Risk-It lancerer produktkonfiguratoren KBEWorks i hele Norden i juni. Erfaringer fra Canada viser, at der kan skæres 90 % af den tid, virksomhederne normalt sætter af til teknisk ordrebehandling.

- Vi henvender os især til de virksomheder, der ”har ondt i tidsforbruget”. Med KBEWorks er produktkonfigurering ikke længere en by i Rusland for små virksomheder, fortæller Ricco Busk.

Canadisk system
Han er ikke i tvivl om potentialet. I Canada, hvor Risk-It’s nye software kommer fra, har man allerede brugt systemet til konfigurering af fx conveyorsystemer og opbygning af lastbiler. I første omgang fungerer produktet som partnerprogram til SolidWorks, men Ricco Busk venter også at tilbyde løsninger til Inventor og Pro/E inden for en overskuelig fremtid.

Og den nordjyske iværksætter har da også store forventninger til KBEWorks’ europapremiere:

- I vores anden rolle som leverandør af ingeniør- og teknikerressourcer hører vi dagligt om virksomheder, der er i bekneb, fortæller Ricco Busk. Netop den erfaring var grunden til, at han har afsøgt hele verdensmarkedet for at finde produktet, der kan spare ressourcer for virksomhederne. Og oplevelsen var altså, at KBEWorks giver mest for pengene.

- Samtidig har det canadiske firma en lille og højt specialiseret organisation, der reagerer hurtigt på ønsker fra kunderne. Der er ikke så langt fra tanke til handling, fortæller Ricco Busk, der har analyseret ca. 10 produkter og leverandører over det meste af verden, før det endelige valg faldt på canadierne.

Risk-It venter at ansætte fem mand i sit nye supportcenter i Støvring tæt på Aalborg. De skal håndtere installation og træning i hele Skandinavien samt fungere som hotline.

Kilde: Risk-it - http://www.risk-it.dk

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109