Electrolux er godt i gang med koncernens største lancering af nye produkter i Europa nogensinde, og selv om en del af de nye produkter allerede er på markedet, går det trægt med lanceringen af de sidste, der skulle have været på markedet i første halvdel af 2007. Det skriver nyhedsbureauet Direkt ifølge di.se.
- Vi ser i andet kvartal, at vi har en del forsinkelser, når det gælder selve introduktionen, den trækker mere ud, end vi havde regnet med. Det tager længere tid for både os og forhandlerne at få indarbejdet så massiv en lancering, siger administrerende direktør Hans Stråberg.
Han vil ikke afsløre, hvor meget forsinkelserne kommer til at koste Electrolux, men holder dog fast i, at den samlede omsætning vil stige i forhold til 2006 på trods af problemerne.