Finske Nokia er verdensmestre i miljøvenlig produktion – i hvert fald hvis det står til miljøorganisationen Greenpeace, der har bedømt verdens største it- og elektronikvirksomheder. Det skriver Computerworld.
Bedømmelsen er blandt andet baseret på virksomhedernes brug og håndtering af skadelige kemikalier, ligesom der også lægges vægt på, hvor dygtige virksomhederne er til at tage udtjente apparater retur og genbruge dem i produktionen.
- Nokia har forfinet selskabets tilbagetagningsprogram og har effektiviseret oplysninger omkring, hvordan forbrugere kan aflevere gamle produkter, begrunder Henrik Pedersen, miljøbiolog hos Greenpeace Nokias udnævnelse over for Computerworld.