23948sdkhjf
Log ind eller opret et abonnement for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Electronic Supply
Annonce
Annonce

Har allerede slået egne mål: Kamstrup fortsætter fremgangen

En effektiv turnaround sikrer selvtillid og vækst hos Kamstrup
Annonce

Kurven peger fortsat opad hos Kamstrup.

Efter rekordåret 2025 har målerproducenten sat yderligere fart på væksten.

- Vi har allerede slået årets forventninger. Selvfølgelig kan der stadig ske ting frem mod slutningen af året, men jeg forventer, at vi leverer et rigtig flot EBIT-resultat, der ligger over vores forventninger, siger Søren Kvorning, adm. direktør i Kamstrup, til Energy Supply.

Annonce

Ved årets begyndelse forventede Kamstrup et driftsresultat (EBIT) i intervallet 525 til 675 mio. kr. i 2026. Nu venter direktøren et resultat over det interval.

Det sker ifølge Søren Kvorning med en højere vækst på driften end på toplinjen.

- For mig er det et positivt tegn på, at vores maskinrum bliver stærkere og stærkere, siger han.

For Kamstrup betyder det mindre stop and go og en mere stabil udvikling uagtet ændringer i markedet.

- Det gør en enorm forskel på vores cashflow, at vi hver dag gør os umage for at blive en lille smule bedre, end vi var i går, og derfor hele tiden bliver bedre på planlægning, produktionsoptimering og drift, uddyber han.

Annonce

Kamstrup forventer ligeledes, passere sit omsætningsmål for året, som ligger i intervallet 3,35 til 3,85 mia. kr. – på linje med 2025-omsætningen på 3,46 mia. kr.

Kamstrup A/S
mio. DKK 2025 2024 2023
Nettoomsætning 3.460 3.001 3.604
Bruttofortjeneste 1.504 1.044 1.457
Driftsresultat (EBIT) 651 257 532
Resultat før skat 643 247 514
Årets resultat 503 192 403
Balancestatus 2.424 2.212 2.507
Egenkapital 1.584 1.502 1.397
Antal ansatte 1.513 1.633 1.672
Kilde: Kamstrup A/S årsrapport 2025

Lokal forankring

Kamstrup producerer intelligente målere samt digitale løsninger og services, der blandt andet bruges af forsyningsselskaber til at måle og optimere produktion og distribution inden for energi og vand.

Annonce

Den Skanderborg-baserede virksomhed tog sidste år revanche efter et presset 2024 og tog et spring på indtjeningen. 

I 2025 turnerede målerproducenten en 15 procent fremgang på toplinjen til en forøgelse af driftsresultatet på over 150 procent.

Fremgangen tilskrev Søren Kvorning dengang blandt andet en ny strategi og struktur samt en mere effektiv drift.

"Et niveauskifte" kaldte direktøren det i marts.

Som led i omstruktureringen fik de enkelte enheder også større ansvar. Virksomheden er i dag opdelt i de tre forretninger el, vand og varme/køl med hver sin bundlinje. Sourcing løber på tværs af forretningerne.

Annonce

Også på salgssiden har Kamstrup reorganiseret sig. Og det har gjort virksomheden mere international, fortæller Søren Kvorning. 

- Vi har trukket salg ud af vores tre forretningsben og lagt det på tværs med en stærk regionsstruktur. Det giver en lokal forankring, hvor salg står stærkere i forhold til at håndtere lokale krav, kunder og relationer.

Samtidig satser Kamstrup på at øge sin recurring revenue – tilbagevendende indtægter – og tiltrække store kunder på tværs af landegrænser.

Derfor har virksomheden etableret et globalt salgsteam, der skal opsøge store kunder, som Kamstrup hidtil ikke har haft fokus på. 

Annonce

Det skal supplere de indtægter fra for eksempel forsyningsudbud, hvor Kamstrup traditionelt har hentet meget af sin indtjening.

Se nøgletal for: {{ company.name }}
Annonce Annonce
BREAKING
{{ article.headline }}
0.015|