23948sdkhjf
Log ind eller opret et abonnement for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Electronic Supply
Annonce
Annonce

Målerkæmpe skal levere 67.000 målere til stort projekt

Kamstrup og Eltel går sammen om udskiftning af 67.000 målere i seksårigt projekt, der skal fremtidssikre fjernvarmens drift og data på Fyn
Annonce

Eltel Danmark er blevet valgt som central samarbejdspartner for Kamstrup i et af de større moderniseringsprojekter på Fyn i de kommende år.

Sammen skal de to virksomheder udskifte omkring 67.000 varmemålere for Fjernvarme Fyn og implementere et nyt fjernaflæsningssystem.

Annonce

- Udskiftningen af de 67.000 varmemålere hos Fjernvarme Fyn markerer et betydningsfuldt projekt, som vil styrke forsyningssikkerheden og skabe mærkbar værdi for forbrugerne i mange år frem, siger Jonas Brødløs, der er forretningsområdechef i Eltel, i en pressemeddelelse.

Baggrunden er, at Fjernvarme Fyns nuværende system og målerpark er ved at udgå og ikke længere kan understøtte fremtidige krav til drift og datakvalitet. Kamstrup leverer de nye målere og fjernaflæsningssystemet, mens Eltel har ansvaret for den samlede udskiftningsopgave.

Annonce

Det betyder, at Eltels teknikere og montører fra april 2026 og frem til foråret 2032 vil besøge både private husstande, offentlige institutioner og erhvervskunder på Fyn.

Ud over selve installationen står Eltel for planlægning af besøgene og al kundekommunikation, herunder telefonkontakt, informationsbreve og digitale beskeder via e-Boks.

- Med mere end 15 års specialiseret erfaring inden for målerskifte står vi stærkt rustet til at gennemføre projektet sikkert og effektivt, lyder det videre fra Jonas Brødløs.

Annonce

Hver udskiftning dokumenteres, og projektet forventes samlet at generere omkring 1,2 mio. billeder og 1,8 mio. datapunkter. Det skal sikre kvalitet og sporbarhed i overgangen til det nye system.

Eltel leverer serviceydelser inden for kritisk infrastruktur til energi- og telekommunikationsnet.

Den børsnoterede koncern Eltel, som Eltel Danmark er en del af, beskæftiger cirka 4.500 medarbejdere, havde i 2025 en omsætning på 817,8 mio. euro og har hovedkontor i Sverige.

Annonce

ELTEL NETWORKS A/S
Regnskabsår 2024 2023 2022
Valuta mio. DKK mio. DKK mio. DKK
Nettoomsætning 686,1 693,3 552,6
Bruttofortjeneste 347,7 358,6 293,5
Resultat af primær drift 25,0 31,7 -0,7
Resultat før skat 26,4 33,0 -2,0
Årets resultat 20,5 25,7 -1,7
Balancestatus 331,9 365,9 323,4
Egenkapital 78,5 78,0 67,3
Antal ansatte 460 475 445
Kilde: CVR

Annonce
Se nøgletal for: {{ company.name }}
Annonce Annonce
BREAKING
{{ article.headline }}
0.047|